Jobbet "Maskiningeniør til produktion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskiningeniør til produktion

  • Produktion
  • Danmark - Kalundborg

Motiveres du af pulsen i en produktionsafdeling? Vil du være en del af et stærkt team med en høj faglighed, udfordrende processer og skarpe deadlines? Så er du måske vores nye maskiningeniør til afdelingen for fyld og inspektion af Vials og Penfill®. Afdelingen er i rivende udvikling, og vi er i gang med at rekruttere flere nye medarbejdere til teknisk support.
 
Du kan glæde dig til at blive en del af et dynamisk og velfungerende team, som i dag består af 9 supportere. Vi elsker faglige udfordringer, arbejder meget selvstændigt med stort individuelt ansvar og højt engagement, og vi har mange kontaktflader rundt i organisationen.

Om afdelingen
Du bliver en del af en afdeling, der er ansvarlig for fyld og inspektion af produktionslinjen for enten Vials eller Penfill, og vi forventer at blive ca. 90 medarbejdere i løbet af dette år. I afdelingen er der ansat operatører, teknikere, ingeniører, farmaceuter, kemikere, mm., som alle arbejder tæt sammen på tværs af faggrænser og sitens øvrige afdelinger. Afdelingen varetager opgaver af teknisk karakter omkring produktionsudstyret, samt dertilhørende dokumentation og er en essentiel supportfunktion for produktionen.

Jobbet
Du bliver en del af afdelingens supportteam. Din primære opgave er, i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere, at støtte/optimere den daglige drift af afdelingens produktionsudstyr. Dette indebærer bl.a. trouble shooting, support til produktionen, udarbejde og opdatere dokumentation, etc.

Derudover vil du skulle deltage i eller stå for større og mindre projekter i forbindelse med ændringer/optimeringer af eksisterende udstyr, samt i forbindelse med nyt udstyr. Mindre ændringer gennemføres oftest i teamet, mens større projekter gennemføres i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere.

Din arbejdsdag vil være afvekslende og til tider hektisk. Arbejdet vil foregå i tæt dialog med mange medarbejdergrupper både i og udenfor afdelingen.

Kvalifikationer
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskiningeniør, maskinmester eller lignende niveau. Det er en fordel hvis du har erfaring med at arbejde under GMP-regler, med dertil hørende forståelse af nødvendigheden af dokumentation, ligesom du formentlig har erfaring med afvigelser, ændringssager, baseline og SOP’er. 

Som person er du social og positiv af natur. Du er proaktiv, løsningsorienteret og du kan lide at dele viden. Du arbejder systematisk og er engageret i dit arbejde og dine kollegaer. Du er naturligt god til at samarbejde og kommunikere, også på tværs af faggrupper, og du kan klare et til tider højt arbejdspres uden at miste overblikket.
 
Da Novo Nordisk A/S er en international virksomhed, er det et krav at du behersker engelsk og dansk såvel mundtligt som skriftligt.

Hos Novo Nordisk benytter vi vores kompetencer, dedikation og ambitioner til at hjælpe patienter med diabetes. Samtidig tilbyder vi muligheden for at blive en del af en global arbejdsplads, hvor passion og engagement bliver mødt med mulighederne for personlig og professionel udvikling.

Novo Nordisk i Kalundborg er en by i byen. Området er på 1.350.000 m2 med eget vejnet, kun godt en times kørsel fra København. Vi er 3.500 mennesker i alt fordelt på 16 fabrikker, og vi producerer bl.a. 50 % af verdens insulin. 

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt rekrutteringskonsulent Rebekka Christensen på 3079 3479 eller teamleder Thorid Lassen 3075 8009.
 
Ansøgningsfrist
8. sep. 2014

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder