Jobbet "Full stack .Net udviklere til SaaS produkt" er udløbet.
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Full stack .Net udviklere til SaaS produkt hos Planday
- Vil du være en del af Plandays hastige internationale vækst?

Virksomheden
Planday er en software virksomhed, der er markedsledende i Norden på deres egenudviklede og højt specialiserede SaaS-løsninger til mindre og mellemstore virksomheder.
                                                                                         
Virksomhedens løsninger benyttes dagligt på tværs af 14 brancher, 700+ kunder og 35.000+ brugere. Virksomheden er i kraftig vækst og står over for et internationalt gennembrud. Målet er at blive globalt ledende og virksomheden har et solidt økonomisk fundament, der gør det muligt at eksekvere vækststrategien - senest efter investering fra Creandum
 
Virksomheden er præget af høj entusiasme, sammenhold og kreativitet og holder til i flotte nye lokaler i Njalsgade i København S, blot to minutter fra Islands Brygge metrostation.
 
Se flere spændende informationer om Planday på www.planday.dk
 
Jobbet
Du vil få en vigtig rolle i et velfungerende udvikler-team, der arbejder tæt sammen om at levere den kvalitet, der er nødvendig for at skabe et internationalt markedsledende SaaS produkt. Arbejdsformen er innovativ og præget af begejstring for anvendelse af de nyeste teknologier og tendenser.

Du vil som udvikler få systemansvar for et eller flere produktområder i udviklingsteamet, og vil komme til at arbejde tæt sammen med designere, supportere og kundekonsulenter. Dine opgaver vil blive en god blanding af nyudvikling, vedligeholdelse, arkitektur og research og vi forventer at du kan være med til at præge systemudviklingen igennem aktiv involvering og proaktive forslag til hvordan arbejdet bliver både sjovere og mere produktivt.
 
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du er blandt de bedste på dit felt og kan sætte kryds ved de fleste af nedenstående kvalifikationer:
 

  • En relevant IT-uddannelse på bachelor niveau eller tilsvarende
  • Minimum 5 års erfaring indenfor følgende teknologier
    - Microsoft .NET Framework, ASP.NET / ASP.NET MVC.
    - Microsoft SQL Server 2012 or 2008.
    - Microsoft Visual Studio 2010 eller nyere.
  • Erfaring med HTML5, JavaScript og CSS
  • Erfaring med REST baseret API udvikling og integration.
  • Erfaring med NoSQL og/eller JavaScript baseret udvikling er et plus
  • Erfaring med agil udvikling baseret på SCRUM, Kanban eller lignende
  • Erfaring med SVN/Git og har arbejdet med Continuous integration
  • Erfaring med Cloud og SaaS baserede løsninger er et plus

Personligt er du ansvarlig, initiativrig, kvalitetsbevidst og engageret i både arbejde, kunder og kollegaer.

Du udvikler løsninger med omtanke og tester dit arbejde grundigt, inden det bliver meldt færdig. Du trives med at arbejde i små teams, men kan også arbejde alene med opgaver når det kræves.

Du holder dig opdateret med de seneste teknologiske muligheder og er naturlig nysgerrig for hvorledes det kan anvendes i dit daglige arbejde med fordel.

"Hos Planday er enhver udvikler en arkitekt. Der er ingen bureaukrati og ingen grænse for, hvad du kan og må gøre. Nye funktioner, udskifte eksisterende funktionalitet, re-faktorering, fejlrettelser, R&D, design, arkitektur, test, dokumentation, UI. Alle tager lige del i processen og løfter i flok - det er sådan vi forsætter med at være en succes overfor vores kunder og os selv."
- Michael Ryberg Hartmann, VP of Engineering
 
Du tilbydes
Du tilbydes en spændende og vigtig rolle i en succesfuld, ambitiøs og sjov virksomhed med en dynamisk hverdag, uformel omgangstone og gode kollegaer.
 
Attraktiv lønpakke forhandles individuelt.
 
Ansøgning
Recruiters er rekrutteringspartner på denne opgave. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Michael Bruhn i Recruiters på 2096 6510.

Brug ansøgningsknappen nederst på siden til at sende din ansøgning + fyldestgørende cv snarest. Vi behandler ansøgninger løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder