Jobbet "Miljømedarbejder til virksomhedsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for natur og miljø? Og har du lyst til at arbejde i et tværfagligt arbejdsmiljø med et højt kompetenceniveau og gode udviklingsmuligheder? Så er du måske den rette medarbejder for os.

Bliv en del af Natur & Miljø
Natur & Miljø i Syddjurs Kommune søger nemlig en medarbejder til varetagelse af opgaver indenfor virksomhedsmiljø. Du vil blive en del af en faggruppe på 7 dygtige og engagerede kolleger. Vi arbejder med en bred vifte af miljøopgaver indenfor f.eks. industrimiljø, VVM-redegørelser, jord- og grundvandsforurening, affald og miljøtilsyn. 

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af sagsbehandling i forhold til:

  • Miljøgodkendelsesbekendtgørelsen
  • Tilslutningstilladelse af industrispildevand
  • Miljøtilsyn med virksomheder
  • Gennemførelse af VVM procedure

På sigt vil der være mulighed for at du kan løse andre opgaver indenfor natur- og miljøområdet.

Erfaring samt faglige og personlige kompetencer

  • Vi forventer, at du medbringer erfaring fra lignende arbejde
  • Du har relevant uddannelse som miljøingeniør eller anden relevant uddannelse
  • Du har erfaring med kap. 5 godkendelser og tilsyn
  • Du kan kommunikere i skrift og tale, og er god til at omgås mange mennesker
  • Du er resultatorienteret og selvstændig
  • Du har engagement, godt humør og lyst til at bidrage til et godt samarbejde i faggruppen.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos Natur & Miljø i Syddjurs Kommune får du en arbejdsdag præget af et højt kompetenceniveau i et socialt og udviklende miljø på tværs af faggrænser. Hos os hersker en uformel arbejdsform, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Vi vægter flg. højt:

  • Mulighed for stor personlig og faglig udvikling
  • Gode kolleger og gode fysiske rammer
  • Fleksibel arbejdstid- og sted

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst og principperne i Ny Løn. Primært ansættelsessted er administrationsbygningen i Ebeltoft.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Susanne Kornvig på tlf. 8753 5252 eller hos Natur- & miljøchef Morten Hundahl på tlf. 8753 5251.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 5. september  2014 kl. 10. Ansøgningen mailes via "Søg nu" linket.

Du skal tiltræde så hurtigt som muligt, men vi venter selvfølgelig på den rette medarbejder.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder