Jobbet "Arkivar" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu
  • Produktion
  • Danmark - Hillerød  

Proces Support søger en engageret og resultatorienteret medarbejder til et job som arkivar tilknyttet vores fuldautomatiske produktionslinjer i Hillerød.

Om afdelingen
Afdelingen består af ca. 90 medarbejdere, fordelt på 4 teams, der sikrer montagen af millioner FlexTouch® til diabetikere i hele verdenen. Du vil indgå i et supportteam, der består af 12 engagerede medarbejdere, hvis fornemmeste opgave er at sikre stabil og kontinuerlig drift som lever op til eksterne og interne krav.

Jobbet
Du vil få ansvaret for arkivering af al dokumentation fra den løbende produktion (batchjournaler og arkivprøve af pakkematerialerne) samt dokumentation fra for eksempel valideringer, afvigelsesrapporter, ændringsansøgninger og reklamationer. Dokumentationen arkiveres fysisk i vores arkiv i bygningen og registreres i arkivsystemet. Vi har 7 produktionslinjer samt et antal support teams som genererer dokumentation til arkivering. Dokumentation skal kunne findes på kort tid i forbindelse med inspektioner hvor det skal fremlægges for inspektøren, så sporbarhed er meget vigtigt. Du vil opleve, at vi fokuserer meget på LEAN ved f.eks. at anvende værktøjer som struktureret problemløsning til at løse problemer i både vores produktionsprocesser og vores administrative processer. Vi arbejder efter standarder og anvender standardiserede principper i vores ledelse af dagligdagen, såsom daglige tavlemøder.

Kvalifikationer
Du har en baggrund som bibliotekar eller lignende, gerne med erfaring indenfor medicinalbranchen. Du leverer dine opgaver i høj kvalitet, er struktureret og sætter en ære i at tingene er i orden.

Det er afgørende, at du er en person, der går forrest og selv tager initiativ til at løse udfordringer både i forhold til de problemer du møder i din hverdag, men også i forhold til hvordan vi samlet kan gøre det bedre. Du er som person i stand til at overholde deadlines og samtidig sikre, at vores kvalitet er kompromisløs. Det betyder i høj grad, at du kan følge processer og overholde standarder.

I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kolleger, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Dam Sørensen på +45 3075 2354 eller Helene Lyngby Nielsen på +45 3079 1687.

Ansøgningsfrist
18.august 2014. Send venligst din ansøgning via "Søg nu" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder