Jobbet "Erfaren projektleder til by- og trafikplanlægning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder til by- og trafikplanlægning i Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen, Mobilitet og Byrum, søger en nøglemedarbejder, som skal indgå i arbejdet med overordnede trafik og byplanlægning i København, herunder med særligt ansvar for arbejdet med Københavns strategiske udvikling af bilparkeringsområdet.

Du skal have erfaring med arbejde i en politisk organisation og kunne navigere i feltet mellem politik og faglighed. Du skal have sans for både tal og formidling. Desuden skal du have lyst til at bidrage til arbejdet med at skabe god fremkommelighed for mennesker og varer i København på en måde der samtidig understøtter byens mål hvad angår miljø, sundhed og byliv.

Arbejdsopgaver
Som medarbejder vil du - til tider som projektleder, til tider som projektdeltager - blive involveret i opgaver af denne type:

  • analyser og politiske beslutningsgrundlag vedr. udviklingen af parkeringsområdet i København. Herunder særligt hvordan parkering håndteres i byen, under forsat hensyntagen til attraktive byrum og god fremkommelighed
  • analyser og politiske beslutningsgrundlag vedr. trafikale og byrumsmæssige prioriteringer af gaderummet
  • håndtering af dag til dag materiale til det politiske niveau, særligt vedr. overblik over parkeringsområdet, fremdrift i konkrete projekter samt andre mere overordnede trafikale problemstillinger
  • koordinering og videndeling med forvaltningens Center for Parkering, der varetager den daglige administration af bilparkeringsområdet
  • dialog med borgere og erhvervsliv.

 
Hvem er du?
Vi leder efter en ambitiøs kollega, der har gode erfaringer med at koordinere og eksekvere projekter i en politisk kontekst. Du skal derudover have erfaring med håndtering af kvantitative data og effektvurderinger samt viden om effekten af forskellige trafikale virkemidler, herunder på parkeringsområdet. Endelig skal du kunne formidle komplekse problemstillinger til politikere, borgere og andre interessenter på en letforståelig måde.
 
Det vil være en fordel hvis du har konkrete erfaringer med:

  • politikerbetjening, udarbejdelse af beslutningsoplæg m.m.
  • arbejde i en organisation med mange bolde i luften og ofte korte deadlines
  • dialog og partnerskaber med borgere og private samarbejdspartnere, fx indenfor handel og turisme
  • effektvurderinger og trafikmodeller
  • formidling af data.

 
Lidt om os som arbejdsplads: 
Vi er et hold medarbejdere der går meget op i at gøre en forskel ude i byen, både strategisk og praktisk, samtidig med at vi værdsætter et godt grin i det daglige. Vi nyder hinandens forskellige fagligheder og bestræber os på at dele erfaringer på tværs i hele organisationen. Generelt er der højt til loftet og en flad ledelsesstruktur, hvilket gør at man som medarbejder har stor indflydelse på sine egne opgaver og gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.
 
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at få balance mellem arbejdsliv og privatliv idet du får en gennemsnitligt 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause. Vores kontor ligger centralt placeret på Islands Brygge.
 
Formalia
Stillingen er en fast stilling til besættelse hurtigst muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
 
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef Andreas Røhl på 2637 9182 eller centerchef Brian Hansen på 2637 8736. 

Vedhæft dit CV i Word- eller PDF-format. Øvrige relevante dokumenter, som f.eks. dokumentation for uddannelse og lignende, bedes du først medbringe ved en evt. samtale.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 12. august 2014.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i anden halvdel af august og primo september.
 
Om Teknik- og Miljøforvaltningen 
Teknik- og Miljøforvaltningens væsentligste opgaver er at varetage myndighedsopgaver inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og indenfor vej- og trafikområdet. Herudover varetager forvaltningen renholdelsen og vedligeholdelsen af byens veje og parker og foretager parkeringskontrol. De københavnske kirkegårde hører også under forvaltningen. Forvaltningen beskæftiger ca. 1.800 årsværk svarende til ca. 2.200 medarbejdere. Det samlede budget er på ca. 1.9 mia.kr., heraf er ca. 900 mio.kr. driftsudgifter og 1 mia. kr. anlægsudgifter.
 
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen her www.kk.dk og www.tmf.kk.dk.

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder