Jobbet "Medarbejdere til HSE" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Medarbejdere til HSE med erfaring fra procesindustri og/eller kraftværker søges

Grontmij er rådgiver for DONG Energy Thermal Power ved etablering af et flisfyret anlæg på Skærbækværket.

Projektet er nu på vej ind i ny fase, hvor der skal etableres anlæg på værket. Hertil skal vi bruge medarbejdere, der har erfaring med HSE-koordinering fra større anlægsarbejder inden for procesindustri og/eller kraftværker.

Du kommer til at arbejde sammen med DONG Energy’s projektorganisation og projektmedarbejdere fra Grontmij, der kommer fra vores kontorer i Malmø, Glostrup, Odense, Kolding og Aarhus.

Du vil få bemyndigelse til at stoppe igangværende arbejde/idriftsættelse, såfremt sikringsprocedurer ikke er overholdt. Der skal sørges for rapport til Site Manager ved brud på sikringsprocedurer.

Sammen med Site manageren for hele byggepladsen er du ansvarlig for:

  • Koordinering af sikkerhed på byggepladsen iht. gældende lovgivning og projektets PSS og HSE betingelser for byggepladsen.
  • At vilkår i den overordnede myndighedsgodkendelse, der vedrører byggeriets opførelse, overholdes.
  • At HSE-rapporteringen fra projektet i udførelsesfasen følger bygherrens retningslinjer.

Herudover kan arbejdet også omfatte følgende opgaver:

  • Opdatere PSS løbende i samarbejde med DONG Energys HSE Manager
  • Koordinere sikkerheden på byggepladsen med byggeledelse, leverandører og entreprenører
  • Afholde sikkerhedsintroduktion med leverandører og registrere deltagerne
  • Indkalde til og afholde dialogmøder med leverandører ifm. HSE-forhold
  • Deltage i byggemøder med leverandører og entreprenører ifm. HSE-forhold
  • Afholde og skrive referat fra sikkerhedsmøder
  • Gennemføre daglige sikkerhedsrunderinger på byggepladsen
  • Gennemføre ”Mønsterarbejdsplads”
  • Registrere observationer og hændelser
  • Deltage i granskning af hændelser
  • Vurdere leverandørernes APV og APB
  • Deltage i planlægning af i hvilket omfang anlægget skal sikres, i samarbejde med montage- og idriftsætningsleder
  • Koordinere og registrere sikring og afsikring af anlæg
  • Gennemgå aktuel sikring med sikrings-rekvirent (montageleder/idriftsætningsleder).
  • Overdrage sikringsansvar og status til driften efter afsluttet idriftsættelse.

Du skal endvidere være villig til at være til stede på byggepladsen, i det omfang tidsplan og montagearbejderne gør det nødvendigt.

Kandidater med en ingeniørmæssig/videregående teknisk uddannelse og gerne med en håndværksmæssig grunduddannelse samt med erfaring inden for procesindustri og kraftværker vil blive foretrukket.

Ligeledes skal kandidaterne have de nødvendige lovpligtige kurser inden for arbejdsmiljøledelse.

Kom videre
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jørgen Smedegaard på telefon 2723 6485.

Send din ansøgning allerede i dag eller senest den 31. juli 2014. Da vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger, beder vi dig søge stillingen via linket nederst i annoncen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder