Jobbet "IT-udvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle fremtidens infrastruktur for geodata?
I Geodatastyrelsen søger vi en kollega, som vil være med til at udvikle it-systemer til fremtidens infrastruktur for geodata. 

Du bliver en del af Koncern It og Teknologi (KIT) i Geodatastyrelsen. Koncern It og Teknologi har ansvaret for, at Miljøministeriet har den rette drift og portefølje af it-systemer og-værktøjer for at kunne varetage koncernens opgaver. Som led i disse opgaver er KIT Miljøministeriets forbindelsesled til Statens It. Endvidere understøtter Koncern It og Teknologi Geodatastyrelsen med it-udviklingskompetencer. Der er ca. 20 medarbejdere ansat i KIT.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at

  • implementere og vedligeholde løsninger primært baseret på ArcGIS og ArcGIS Server
  • deltage i it-arkitekturarbejde
  • deltage i øvrige it-vedligeholdelses- og udviklingsopgaver 
  • eventuelt at forestå it-projektledelse, afhængig af interesse og erfaring.

Dine kvalifikationer
Du skal have kendskab til GIS og til arbejdet med it-arkitektur generelt. Vi forventer desuden, at du har kendskab til såvel klient/server-udvikling som udvikling i et SOA-miljø. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med udvikling relateret til ArcGIS og ArcGIS server.

Vi forestiller os, at du har en uddannelse som it-arkitekt, it-ingeniør eller en anden tilsvarende uddannelse. 

Som person forestiller vi os, at du er:

  • resultatorienteret
  • fleksibel og parat til at yde en ekstra indsats i en presset situation
  • metodisk og struktureret
  • parat til at arbejde såvel selvstændigt som i teams

Er du vores nye kollega, kan vi tilbyde et job med indflydelse og betydelige frihedsgrader med mulighed for at præge både jobindhold og fagområde. Din arbejdsplads er i København Nordvest, hvor du bliver del af et udviklerteam på ca. 10 dygtige medarbejdere.

Ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om jobbet kan fås hos områdechef Niels Clemmensen 7254 5086 eller Anders Hvas 7254 5676.

Sådan søger du:
Søges elektronisk ved at trykke på "Søg nu" nederst.

Vi skal have dine oplysninger plus ansøgning og CV senest den 7. august 2014. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i ugerne 33 og 34.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Du kan læse mere om Geodatastyrelsen på www.gst.dk

Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder