Jobbet "Koordinerende projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du Holbæk Forsynings nye faglige koordinerende projektleder inden for anlæg og udbud, så er dig, vi søger!

Capax Recuitment søger for vores kunde Holbæk Forsyning A/S en dygtig og ambitiøs koordinerende projektleder, der gennem sin faglighed kan tage ansvaret for den daglige drift af anlægsopgaver i samarbejde med et kompetent anlægsteam. Holbæk Forsyning A/S står over for at skulle løse en række spændende anlægstekniske opgaver, hvoraf en del af disse kunne blive dit ansvar at drive.

Måske sidder du i dag hos en rådgiver, entreprenør eller en anden spildevandsorganisation. Vigtigst er det, at du brænder for anlægsopgaver og evner at styre den daglige drift og koordinering af disse projekter. Du har allerede erfaring med projekter enten inden for vand, varme eller affald. Lyder dette som en beskrivelse af din profil, så har du mulighed for at blive en del af et dygtigt og velfungerende team hos Holbæk Forsyning, som med en årlig investering på 120 mio. løfter mange udfordrende anlægsprojekter.

Om jobbet
Du får et tæt samarbejde med lederen for Projekt & Udvikling, som har selve personaleansvaret for teamet. I dette samarbejde bliver det dit ansvar at stå for status og rapportering og fremdriften på projekterne. Du får tillige ansvar for at skulle bidrage til den fremadrettede planlægning og udvikling, herunder også den løbende prioritering af opgaver.

Som koordinerende projektleder bliver du ansvarlig for den daglige drift og opfølgning af anlægsprojekter herunder efterlevelse af procedurer og arbejdsgange. Du har allerede bevist, at du er specialist i udbud. Du har erfaring i at udarbejde rammeudbud og giver gerne faglig sparring, som er med til sikre en høj kvalitet af teamets samlede udbud. Udover at have selvstændigt ansvar for projekterne fra start til slut, vil det også være dit ansvar at yde sparring og koordinering med de enkelte projektledere. 

Du får det faglige ansvar for et velfungerende og fagligt dygtigt team og det er også i det felt, som du trives bedst. Teamet er inde i en spændende udvikling, som du vil blive garant for at skulle præge gennem din faglighed og projektledererfaring. Du trives derfor med at hjælpe og sparre for at sikre projekternes gennemførelse og kvalitet. Du vil også være med til at skulle sikre et godt samarbejde med rådgivere, entreprenører og myndigheder.

Du tilbydes
Vores kunde lægger vægt på, at det skal være indholdsrigt at gå på arbejde. Forandringsparathed og engagement indgår som vigtige elementer i virksomhedskulturen. Der lægges vægt på en udstrakt delegering af ansvar og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet. Din løn vil blive fastsat efter dine 
kvalifikationer. 

Du vil organisatorisk være placeret i projekt- og udviklingsafdelingen, hvor anlægsteamet består af 10 medarbejdere. Afdelingen har travlt og der stilles store forventninger til teamet. Der arbejdes målrettet og bevidst for at skabe en ny projektkultur og et godt fagligt miljø ved, at der bruges tid på at arbejde med selskabets værdier, som er: driftsikker, udsyn, økonomiske, serviceeffektiv, engagement og resultatskabende. 

Som koordinerende projektleder hos Holbæk Forsyning vil du også opleve, at der er fokus på din løbende udvikling og uddannelse. Det er derfor også Holbæk Forsynings målsætning, at alle projektledere vil gennemgå en målrettet projektlederuddannelse for at skabe en ensartet og professionel måde at drive projekter på.

Din profil

  • Du er en dygtig ingeniør eller lignende med speciale eller erfaring med projekter inden for enten vand, varme eller affald
  • Du har omkring 3-5 års praktisk erfaring og er vant til at arbejde med drift, rammeudbud, udbudsplanere og økonomiopfølgning
  • Du har givetvis allerede et solidt kendskab til forsyningssektoren og en vis juridisk indsigt.
  • Du er allerede en dygtig faglig projektleder, som vil trives i rollen som koordinerende projektleder
  • Du kan uden problemer arbejde på tværs af faggrænser og med forskellige it-værktøjer

Du møder altid på arbejde med et godt humør og synes om at arbejde både selvstændigt, systematisk og målrettet. Du trives med udfordringer og tør nyudvikle, når der er brug for det. Du har et naturligt drive for at ville lykkes med dine opgaver også gennem andre. Du formår at have et godt overblik og evner at lede og udvikle andre i den daglige drift. Du er udadvendt, og er god til at kommunikere og værdsætter samarbejdet med andre både internt og eksternt. Du er serviceminded og har flair for at hjælpe og betjene alle selskabets interessenter. Du har lyst til at være en del af et vinderteam, hvor alle bidrager med at løfte i fælles flok.

Ansættelsesforhold
Løn fastsættes efter kvalifikationer.

Ansættelsestidspunkt: Snarest

Ansøgningsfrist: 29.august 

Holbæk Forsyning A/S ønsker den bedst egnet til stillingen, derfor varetages rekrutteringsprocessen af Capax Recruitment. Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres derfor til at ansøge dette spændende job. Ønsker du at høre mere, inden du ansøger stillingen, bedes du kontakte rekrutteringsspecialist Marianne K. Petersen på telefon 5168 9858. Samtaler afholdes løbende, så mail din ansøgning og CV ved at trykke på "Søg nu" linket.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder