Jobbet "Fødevareteknologi" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Fødevareteknologi - Ph.D., Cand. Scient. eller ingeniør

Til Center for Fødevareteknologi på Teknologisk Institut i Aarhus søger vi dig, der ønsker at indgå i et team af fagligt engagerede kolleger, der har fokus på at søge projekter og løse opgaver i samarbejde med vores kunder fra fødevareindustrien, foderindustrien og fiskerierhvervet. Du har formentlig en naturvidenskabelig baggrund kombineret med erfaring fra eller indsigt i industrien.

Innovative produkter og processer
Du bliver en del af et team, der fokuserer på deltagelse i udvikling af den danske industri inden for fødevarer, foder og fiskeri, ved sammen med vores eksisterende og nye kunder at skabe innovative produkter og processer.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Identificere nye forretningsmuligheder hos industrielle partnere
  • Rådgive inden for produkt- og procesudvikling
  • Søge og etablere nye udviklingsprojekter i samarbejde med industrien og universiteterne
  • Gennemføre projekter og udviklingsopgaver – evt som projektleder
  • Gennemføre kundeopgaver

Du får et afvekslende job, hvor du arbejder både selvstændigt og som en del af et eller flere teams, bredt sammensat af kemikere, ingeniører og laboranter. Du får gode mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer med en høj grad af indflydelse på dit daglige arbejde. Det bliver en del af jobbet på sigt at skabe nye kunder, ydelser og markeder og således bidrage til at skabe vækst og videreudvikle centrets forretning.

Ingeniør/naturvidenskabelig baggrund og erfaring med projektansøgning
Du har en relevant ingeniør eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse. Måske overbyggeet med en Ph.D. Du har samarbejdet med industrielle kunder og har indsigt i produktudvikling i industrien. Du har erfaring med at identificere, skrive og søge projekter fra eksempelvis højteknologifonden, Det strategiske forskningsråd, Forsknings- og innovationsstyrelsen, EU etc. Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektlederrollen.

Du er god til at se muligheder og identificere industriens behov. Har du erfaring med specifikke områder, såsom eksempelvis  indistrielle oprensningsprocesser til udvinding og separation af indholdsstoffer eller erfaring med produkt- eller procesudvikling fra industrien, og erfaring fra en forarbejdningsvirksomhed, vil det være en fordel. Din erfaring kunne også komme fra erfaring med produktudvikling indenfor FMCG.

Du har flair for og lyst til at skrive projektansøgninger. Du er entreprenør, god til at skabe netværk, samt god til at arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.

Center for Fødevareteknologi
Du bliver en del af Teknologisk Instituts Center for Fødevareteknologi. Vi arbejder bl.a. med udvikling og forbedring af fødevareingredienser og deres funktionalitet ved at kombinere kompetencer og indsigt i fødevarer, kemi, processer og teknologi. Derudover udvikler vi nye metoder til karakterisering af kundernes produkter og processer samt funktionaliteten af disse. Endelig arbejder vi også med afsætning af produkter, hvor centret tilbyder sensoriske ydelser og forbrugertest.

Kontakt
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Per Isager på telefon 7220 1943.    

Søg stillingen via "Søg nu" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.