Jobbet "Ingeniør - fødevarer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til DMRI, Teknologisk Institut i Taastrup, søger vi dig, der har lyst til at arbejde tæt sammen med kødindustrien om ressourcebesparelser, optimering af enhedsoperationer samt udnyttelse af biprodukter. Du får mulighed for at arbejde med forskning og udvikling, samtidig med at du ser dine resultater blive benyttet i industrien.

Udvikling af ny teknologi
Du igangsætter og implementerer projekter og er med til at omsætte udviklingsresultater til produkter. Dit arbejde er en blanding af F&U-projekter og konsulentopgaver, der gennemføres for den nationale og internationale kødindustri, ofte i et samarbejde med andre fagområder på Teknologisk Institut.

Dine arbejdsopgaver er meget varierende, og du vil få stor mulighed for at påvirke dit eget arbejde. Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Miljøeffektive teknologier i slagterier og kødforædlingsvirksomheder, herunder genanvendelse af vand
  • Biprodukter; forarbejdning og teknologi til at opnå en større udnyttelsesgrad af slagteriernes biprodukter 
  • Lugt; prøveudtagning, beregninger samt rådgivning om lugtreduktion

I Center for Råvarekvalitet bliver du en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø med kompetente og engagerede kolleger, der giver gode rammer for faglig og personlig sparring samt udvikling, og hvor du får adgang til et værdifuldt netværk, såvel nationalt som internationalt.

Ingeniør med kendskab til fødevareindustrien 
Du er sandsynligvis ingeniør med erfaring fra fødevareindustrien. Du har erfaring med projektledelse og kan bevare det faglige samt økonomiske overblik i flere projekter ad gangen.

Du er idérig, når det kommer til at identificere og udvikle nye forretningsområder, og du har lyst til både at generere de store udviklingsprojekter og til at udvikle nye salgbare produkter.

Du kan lide at samarbejde og opbygge netværk både internt og eksternt. Du har let ved at kommunikere med kunderne på både dansk og engelsk, og du er god til at formulere dig skriftligt.

DMRI - verdens største og internationalt førende videncenter inden for forskning og innovation i animalske fødevarer 
DMRI’s specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt. DMRI har fokus på metoder og teknikker til produktion af sikre animalske fødevarer af høj kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Samtidig tager vi maksimalt hensyn til arbejdsmiljøet, dyrevelfærden og det eksterne miljø.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Claus Mosby Jespersen 7220 2577 eller centerchef Susanne Støier 7220 2718.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.

Ansøgningsfrist: 15-05-2014 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder