Jobbet "Brandtekniker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse søger vi en kollega, der har lyst til at arbejde med teknisk brandforebyggelse.

En af vores dygtige brandteknikere har fået job i udlandet, og vi søger derfor en ny kollega til teknisk sagsbehandling og rådgivning på brandforebyggelsesområdet. Du bliver en del af et team, der behandler de største brandfarlige virksomheder i landet. Konkret kan det dreje sig om oplag af gasser eller brandfarlige væsker eller visse typer af højlagre. Med tiden vil du også blive involveret i udarbejdelse af regler og vejledninger. 

Arbejdsopgaverne vil i øvrigt afhænge af dine kompetencer. 

Om dig
Du er uddannet bygningsingeniør eller har en anden uddannelse af relevans for arbejde med brandforebyggelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med brandteknik fra en kommunal bygnings- eller brandmyndighed eller en privat virksomhed. Er du nyuddannet, eller afslutter du din uddannelse til sommer, vil vi også gerne høre fra dig.

Vi lægger vægt på, at du interesserer dig for brandteknik og kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret. Opgaveløsningen sker i et tæt samarbejde med kollegerne, virksomhederne og kommunerne. Du arbejder systematisk og er god til at planlægge din egen indsats, har gode samarbejdsevner og interesse for tværfagligt samarbejde. Du formulerer dig skriftligt og mundtligt i et let og klart sprog og er god til engelsk. 

Vi tilbyder
Center for Forebyggelse er en velfungerende enhed med 20 medarbejdere, hvoraf hovedparten er akademikere med en teknisk baggrund. Vi har et godt kollegialt sammenhold og løser vores opgaver i et positivt og åbent miljø, hvor tempoet ofte er højt, og hvor der er stor vægt på faglighed og kvalitet. 
Derfor er vi opmærksomme på, at du løbende får udviklet dine kompetencer.

Interesseret?
Du er meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Allan Thomsen, tlf. 4590 6208. Læs mere om Beredskabsstyrelsen på www.brs.dk

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst imellem den relevante faglige organisation og Finansministeriet. Der vil være mulighed for at forhandle personlige tillæg med baggrund i individuelle kvalifikationer. Det er en forudsætning for ansættelsen, at der kan opnås sikkerhedsgodkendelse, samt at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

Send din ansøgning via "Søg nu" linket.  

Ansøgningsfristen er fredag den 9. maj 2014 kl. 12:00. Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført i uge 20-21.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.