Jobbet "Projektchefer og entrepriseledere" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Arkil A/S søger projektchefer og entrepriseledere til Bro & Beton Sjælland   

Har du evner og interesse i at bygge broer og andre konstruktioner i beton? Så har vi jobbet, hvor du kan få lov at udfolde og udvikle dine færdigheder.

Arkil Bro & Beton bygger bro over motorveje og jernbaner i hele landet og har brug for flere projektchefer og entrepriseledere til større projekter på Sjælland og øerne. For Banedanmark er vi eksempelvis lige nu i gang med at opføre 18 nye vejbroer over jernbanen Ringsted - Femern på Lolland Falster, og ved trafikknudepunktet Køge Nord laver vi broer, støttevægge og baneanlæg for den nye højhastighedsbane. For Vejdirektoratet skal vi i totalentreprise opføre en 200 meter spektakulær dalbro over Susåen ved Næstved med aflevering i 2016.

Som projektchef vil du stå i spidsen for et af vores større projekter (over 100 mio.) lige fra tilbudsgivning til aflevering af projektet. Derfor forventer vi, at du har 5-15 års erfaring med  

  • Forhandling og samarbejde med bygherrer, myndigheder og rådgivere
  • At sikre entrepriserne gennemføres optimalt fra tilbudsstart til aflevering
  • Overordnet styring af projektering, økonomi, ressourcer, tid, kvalitet, sikkerhed og miljø
  • Styring af teknisk dokumentation og arbejdsmetoder for midlertidige konstruktioner

Vi udfører typisk arbejdet i fag, hoved- total-entreprise eller som partnering, derfor er det en fordel du har et godt kendskab til de forskellige kontrakttyper. Du skal kunne gennemskue kompleksiteten i større anlægsopgaver og have en god intuition for, hvor der skal sættes ind for at projektet bliver en succes. Jobbet kræver gode evner til at fokusere og prioritere samt engagere medarbejderne og uddelegere opgaver.  

Som entrepriseleder vil du typisk have ansvaret for vores egenproduktion og underentreprenører og sammen med formanden på pladsen have ansvaret for, at vi leverer kunden kvalitet til tiden. Du vil også kunne indgå i en større projektorganisation og have ansvar for at arbejdet koordineres med de øvrige entrepriseledere inden for fx anlægsarbejder, grundvandssænkning of funderingsarbejde. 

Derfor ser vi gerne, at du  

  • Har dokumenteret erfaring med anlægsbetonarbejder
  • Har erfaring i at styre leverancer fra underentreprenører og leverandører
  • Styring af økonomi, ressourcer, tid, kvalitet, sikkerhed og miljø på detailplan
  • Er god til at samarbejde med både øvrige entreprenører, samarbejdspartnere i og uden for egen organisation

Til begge typer jobs forventer vi at du:  

  • Har en relevant ingeniør- eller konstruktørfaglig uddannelse og erfaring fra betonarbejde i anlægsbranchen
  • Har gennemslagskraft og talent for godt købmandsskab
  • Har et godt overblik og behersker IT på brugerniveau
  • Er empatisk troværdig, selvstændig og løsningsorienteret
  • Har gode samarbejdsevner og en vis fleksibilitet

Vi tilbyder spændende og udfordrende jobs i en af de afdelinger i Arkil, som forventer at fordoble sin omsætning de næste fire år. Bro & Beton er en del af anlægsdivisionen i Arkil A/S og har ca. 35-40 funktionærer fordelt på kontorer i Horsens, Randers og Greve.  

Engagement, fleksibilitet, troværdighed, lønsomhed og høj faglighed er noget vi er fælles om. Vi mødes jævnligt for at dele viden på tværs af projekter og geografi og er kendt for at have et godt kollegialt fællesskab.  

Nye medarbejdere starter vi gerne op med sidemandsoplæring. Din løn vil blive fastsat ud fra dine kvalifikationer. Arkil Bro & Beton er en del af én af Danmarks største entreprenørvirksomheder indenfor anlægsarbejde. Sammen besidder vi alle nødvendige kompetencer til at løfte større multidisciplinære opgaver. Derfor vil du gennem dit arbejde ofte komme til at arbejde sammen med kolleger fra andre afdelinger der varetager grundvandssænkning, fundering og anlægsarbejde.  

Yderligere oplysninger om begge stillinger fås ved at kontakte afdelingschef Teit Honoré, tlf. 2025 2896. Du kan læse mere om vores organisation på www.arkil.dk.  

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til os via hjemmesiden snarest muligt og senest 5. maj 2014.  

Ansøgningen sendes ved at trykke ”Søg nu”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder