Jobbet "Cand.scient. eller ingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Cand.scient. eller ingeniør til udvikling og rådgivning inden for medicinsk bioteknologi

Brænder du for at arbejde med biofilm og molekylærbiologiske teknikker? Så søger vi på Teknologisk Institut i Aarhus en ny kollega, der kan være med til at skabe nye projekter og opgaver inden for dette område. Jobbet giver dig en unik mulighed for at arbejde med forskning og udvikling samtidig med, at du får set dine resultater blive anvendt i praksis.

Rådgivning, projektledelse og udvikllingsopgaver
Du kommer til at arbejde med kunde- og teknologiudvikling inden for mikrobiologi og medicinsk bioteknologi. Sektion for Medicinsk Bioteknologi arbejder med mange typer opgaver og projekter inden for diagnose, behandling og forebyggelse. Vi samarbejder med både virksomheder, universiteter og hospitaler. Dine arbejdsopgaver er:

  • Projektarbejde (FP7 projektet HypOrth samt Innovationskonsortiet ASTI)
  • Sekventering (NGS), dataanalyse og bioinformatik
  • Rådgivning inden for biofilm og medicinsk mikrobiologi
  • Udvikle og lede projekter og udviklingsopgaver inden for området

I samarbejde med vores forskningspartnere og industrielle kunder skal du være med til at bringe nye teknologiske løsninger til praktisk anvendelse.  Vi har faciliteterne, der giver mulighederne.

Mikrobiologi, molekylærbiologi el. lign.
Du er cand.scient. eller ingeniør inden for mikrobiologi, molekylærbiologi eller lignende, gerne suppleret med en ph.d. Du har praktisk erfaring med flere af følgende kompetencer: Sekventering (NGS), dataanalyse, bioinformatik, biofilm og medicinsk mikrobiologi.

Du har kendskab til projektgenerering, projektledelse og håndtering af udviklingsopgaver. Det falder dig naturligt at skabe relationer og arbejde med partnere og kunder. Du er god til at få nye ideer og evner samtidigt at gøre dem til virkelighed. Du er stærk som kommunikator og kan formidle komplekst stof på en forståelig måde.

Du trives i et arbejdsmiljø, hvor du i høj grad er med til selv at skabe indholdet.

Center for Kemi- og Bioteknik- et fagligt kompetencecenter
Du kommer til at arbejde i Sektion for Medicinsk Bioteknologi, hvor faglighed, humor, samarbejde og fokus på den enkeltes styrker er fundamentet. Se mere om Medicinsk Bioteknologi her: http://www.teknologisk.dk/ydelser /30480

Du får 29 udviklingsorienterede kolleger i Center for Kemi- og Bioteknik, der er et fagligt kompetencecenter med speciale inden for medicinsk bioteknologi, mikrobiologi, materialekarakterisering samt proces- og miljøteknologi. Du bliver en del af Life Science divisionen, der tæller mere end 100 medarbejdere, som arbejder bredt inden for sundhed, miljø, og fødevarer.

Kontakt
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Trine Rolighed Thomsen på telefon 7220 1828 eller centerchef Mikael Poulsen på telefon 7220 1861.  

Ansøgningsfrist: 27-04-2014 

Send venligst din ansøgning i printvenlig version via "Søg nu" linket. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder