Tjek din kontrakt: Fakta om job i det offentlige
AF Trine Reitz Bjerregaard og Mette Buck Jensen
Hvis du får et job på en offentlig arbejdsplads er du omfattet af nogle særlige ordninger
Du bliver ansat efter overenskomsten mellem IDA og de offentlige arbejdsgivere, så de fleste vilkår er fastlagt. Men du bør være opmærksom på følgende:
Løn
Du er sikret en basisløn. Herudover bør du have et individuelt tillæg, der afhænger af erfaring, faglige og personlige kvalifikationer, jobindhold og lønniveau. Du må ikke skrive under, før lønnen er forhandlet på plads af tillidsrepræsentanten eller IDA.
Arbejdstid
Gennemsnitligt 37 timer om ugen inklusive frokost. Herudover kan honoreres efter merarbejdsaftaler. Tjek om der er indgået andre lokale aftaler omkring arbejdstiden.
Overarbejde
Honorering med afspadsering plus 50 procent eller betaling plus 50 procent, når du arbejder mere end 37 timer pr. uge. Tillæg på 100 procent lør-, søn- og helligdage.
Ferietillæg
1,5 til 4 procent af lønnen.
Ferie og fridage
En 6. ferieuge. Fri med løn 1. maj, fredag efter Kristi himmelfartsdag, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag.
Pension
Bidrag på for eksempel 18 procent af lønnen.
Barn syg
Løn på barns første sygedag. En eller to dages fri, uden at det skal være den første sygedag. Ingen maksimumgrænse på antal dage.
Barsel
Fuld løn til mor for eksempel i otte uger før fødsel og 14 uger efter. 10 uger med fuld løn til begge forældre. Fremover kan mandlige ingeniører, der er ansat i en kommune, se frem til seks ugers barselsorlov, som er øremærket specielt til dem. Der er fuld løn under orloven, som skal ligge efter barnets 14. uge og er en ret for både mor og far.
Præcis arbejdssted og tiltrædelsesdato skal fremgå.
Løn, goder og fordele skal fremgå
Hvis du ikke kan få mere i løn, kan du prøve at forhandle dig til goder som telefon, bil og avis eller nogle af de nedenstående.
Ingeniør Overenskomsten gælder kun, hvis du er ansat som ingeniør.
Kilde: ida.dk, hvor du kan finde flere gode råd.
Her er links til tip om, hvad du i øvrigt bør tjekke i din kontrakt:
Tjek din kontrakt: Fakta om klausuler
Tjek din kontrakt: Fakta om arbejdstid
Tjek din kontrakt: Gå efter goderne
Tjek din kontrakt: Det skal på skrift
Andre guide-artikler:
Forbered dig på jobsamtalens spørgsmål
Jobsamtalen: Forbered dig på at blive testet
Klædt på til jobsamtalen
Sådan giver du et godt første indtryk