Tjek din kontrakt: Fakta om arbejdstid


Dine rettigheder med hensyn til ferie, arbejdstid og afspadsering skal blandt andet fremgå af din kontrakt eller virksomhedens personalehåndbog.

Det kan se fint ud, at der blot henvises til ferieloven, men den giver kun ret til fem ugers ferie, så hvis du skal have den sjette uge, skal det stå direkte i kontrakten eller i virksomhedens personalehåndbog, hvis der findes sådan en. Feriebestemmelser vil også fremgå af overenskomsten på de virksomheder, der har en sådan.

Kontrakten skal ligeledes fortælle præcis, hvor lang din arbejdsuge er, og hvordan overarbejde bliver honoreret. Ellers har du ingen rettigheder på de punkter. Og selv om arbejdsgiveren ikke umiddelbart er villig til at skrive det ind, skal du ikke give op.

»Bliv ved med at spørge om forskellige afspadseringsordninger, en erklæring om forventet arbejdstid osv. Arbejdsgiverne skal nok sige ja efterhånden, for de kan godt selv se, at det lyder forkert, at de bliver ved med at sige nej,« råder jurist i Ingeniørforeningen, IDA, Bjarne Breinhøj og påpeger, at ingeniørmanglen er med til at gøre virksomhederne møre.

Virksomheden er næsten i lige så høj grad til samtale som den jobsøgende.

»Som ny skal man ikke være bleg for at bringe helt almindelige krav som 37 timers arbejdsuge, den sjette ferieuge, en afspadseringsordning og lignende på banen. Henvis eventuelt til, at det er udbredte vilkår og spørg, hvorfor du skal tage til takke med mindre,« siger han.

I sidste ende er det op til dig selv, om du vil tage jobbet, selv om du ikke har fået de almindelige krav opfyldt. Men det er værd at overveje, hvordan det er at arbejde på stedet, hvis det er så svært at få standardforhold skrevet ind i kontrakten.

Her er links til tip om hvad du i øvrigt bør tjekke i din kontrakt:

Tjek din kontrakt: Fakta om klausuler

Tjek din kontrakt: Gå efter goderne

Tjek din kontrakt: Aftalerne skal på skrift

Tjek din kontrakt: Fakta om job i det offentlige

Andre guide-artikler:

Forbered dig på jobsamtalens spørgsmål

Jobsamtalen: Forbered dig på at blive testet

Klædt på til jobsamtalen

Sådan giver du et godt første indtryk 

Karrierehjælp

Inden jobsamtalen er det vigtigt, at du forbereder dig på de mulige spørgsmål der vil blive stillet og at du er afklaret med hvorfor du gerne vil have jobbet.
De har lige ringet fra din drømmevirksomhed. Du har fået jobbet. Humøret er i top, og nu skal du bare i gang. Men pas på, at taknemmeligheden ikke skygger over fornuften, når vilkårene skal aftales.